DJM Festuge @ Mølleparken 2021

Studerende fra DJM præsenterer på skift en række koncerter, som i ugen op til festugen er tilrettelagt af de studerende selv. De optræder i små ensembler, sat sammen til lejligheden.
Her kan festugens publikum opleve mangfoldigheden og bredden blandt konservatoriets studerende ved semesterstart.
Koncerter
Søndag d. 29. august kl. 16.00-18.00: DIEM & M.E.S.H.
Søndag d. 29. august kl. 19.00-22.00: Tre DJM bands
Mandag d. 30. august kl. 19.00-22.00: Tre DJM bands
Tirsdag d. 31. august kl. 19.00-22.00: Tre DJM bands
Søndag d. 5. september kl. 13.00-16.00: Tre DJM bands
Program søndag d. 29. august:
19.00
Hold 11: Med højskolesangbogen som lyrisk rettesnor blander BoomWhackers kendte ord med spontane musikalske ideer. De har skabt et nice rum, hvor der også er plads til jer. Skibet er ladet med guitar, guitar, trommer, sax, fodbas og sang.
20.00
Hold 10: “Stalaktit, stalagmit, kasket. / Sjældent havde jeg følt mig friere, end da jeg greb håndtaget og langsomt listede ud af døren. / Håber dagen blev som du ønsker dig.”
(Fra en af de nyskrevne sange)
21.00
Hold 9: Der bliver sang. Der bliver ikke-sang. Og Mikkel spiller et groove, som han næsten har stjålet.