Debutkoncert – Valdemar Ulrikkeholm, fløjte

Valdemar Ulrikkeholm afslutter sine studier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium med denne debutkoncert.

Program

C. P. E. Bach: Fløjtekoncert i d-mol Wq. 22
Søren Nils Eichberg (født 1973): Concertino (uropførelse)
Mozart: Koncert for fløjte og harpe i C-dur KV. 299

Medvirkende

Søren Nils Eichberg, dirigent
Zachary Hatcher, harpe
Ensemble Hermes
Veronica Stubberud, obo
Aurora Remme, obo
Charlie Ransley, horn
Catie Igoe, horn
Jonas Hellesøe Nielsen, cembalo

Aktiv musiker

Valdemar Ulrikkeholm er aktiv både som solist, orkestermusiker og kammermusiker. Han spiller i Kvintet Nordvind, der netop har kvalificeret sig til DR P2’s Kammermusikkonkurrence. Han spiller desuden med flere professionelle ensembler, blandt andet Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Aalborg Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester, og han har spillet på flere festivaler, blandt andre Collegium Musicum Schloss Weissenstein i Pommersfelden, Tyskland, og Aurora Festival i Sverige.

Ud over sine studier ved Det Jyske Musikkonservatorium hos Thomas Jensen, solofløjtenist i Sønderjyllands Symfoniorkester, har Valdemar også studeret på Royal Academy of Music i London samt i Pittsburgh, USA.

Valdemar Ulrikkeholm afholder præ-debut i Jesuskirken i Valby, København, d. 25. september og i Mariendal Kirke på Frederiksberg d. 26. september.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Koda Kultur, Dansk Tennis Fond og William Demant Fonden.

Foto: Veronica Ulrikkeholm

Se program.

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events