UDSAT: Debutkoncert – Emilie Espichicoque, SDS

Emilie Espichicoque er soliststuderende på rytmisk linje med Sang, Dans og Spil som hovedfag. Med denne koncert debuterer Emilie fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Halvt cubanske/halvt danske Espichicoque [E·SPI·TJI·KÓ-KÆ] blander nye og gamle vibes i et mix af soul, r’n’b og hip hop. Hun er kendt for at ”keep it real”!

I en tid, hvor AutoTune og back tracks er blevet hverdag for de fleste, kommer hun med sit 7 kvinder store live band, hvor hun selv styrer både trommer og leadvokal på en så overbevisende og autentisk måde, at publikum er tryllebundet fra første beat.

Gaffa kalder hende ”den nye soul- og R&B-mama”. Bands Of Tomorrow kalder hende ”Danmarks svar på Anderson Paak.”

Udover de internationale sammenligninger skriver B.O.T om Espichicoque’s seneste udgivelse ’Good For Me’: “ESPICHICOQUE viser i sin nye live session-inspirerede musikvideo, at hun kan det hele selv.”

Espichicoque er multiinstrumentalist og folder på den seneste udgivelse sit talent fuldt ud og viser sin overskudsagtige flair for musikken, som hun bevæger sig ubesværet rundt i, om end det er på trommesæt, drum pads, synth-bas, flygel, trompet, Rhodes eller på traditionelle Batá-trommer fra Cuba.

Netop den overskudsagtige tilgang til alle de forskellige instrumenter kommer man til at opleve ved denne koncert, når Emilie Espichicoque fejrer afslutningen af sine studier på musikkonservatoriet med nye, udvidede versioner af sine egne sange, og med dansere og gæstemusikere.

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events