Colors in Music

“Colors in Music” er et samarbejdsprojekt mellem studerende og underviser fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra National University of Music, Bucharest (Rumænien). Også musikere fra Aalborg Symfoniorkester og medlemmer af Center for Dansk Jazzhistorie i Aalborg tager del i projektet.

Idéen bag projektet er at lade studerende fra den klassiske musik og jazzen mødes i et sammenspil, hvor man undersøger, hvad musikere fra to forskellige musiktraditioner kan lære af hinanden.

På den måde ønsker vi at gøre op med nogle af de grænser og fordomme, som man ofte støder på i musikverdenen.

Det første af tre møder finder sted i Musikkens Hus, Rytmisk Sal, mandag d. 27. september kl. 18.30 . Herfra vil de danske musikere spille for de rumænske studerende i en direkte livestreaming, ligesom der vil være en live dialog mellem Aalborg og Bukarest.

Der er gratis adgang til det musikalske møde, alle er velkomne.

Blandt de medvirkende er:
Camille Guernot fløjte
Sheila Popkin fagot
Anna Dahl bratsch
Marius Ungureanu bratsch
Jonathan Clarke trompet
Matias Johannsson tuba
Kenneth Dahl Knudsen bas
Jan Sedlak (composer) bas
Eyal Lovett (composer) klaver
Andrei Petrache (komponist/arrangør) Bukarest

Desuden medvirker Dan Dediu fra Bucharest og Tore Mortensen fra Aalborg.

Der er planlagt yderligere to musikalske møder mellem jazz og klassisk: 26/10 og 30/11, begge dage kl. 18.30 i Rytmisk sal, Musikkens Hus, Aalborg.

 

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events