Børn spiller klassisk

En musikbegivenhed for børn under 13 år.

Musikglade børn fra Region Midt får mulighed for at spille for hinanden og for pårørende og publikum i Kammermusiksalen i Musikhuset i Aarhus. Arrangementet giver børnene en oplevelse af fællesskab, noget at spille hen imod og et netværk med andre børn, der også er ambitiøse med deres musik.

Børnene mødes for at være sammen om musikken og for at få råd og vejledning af unge solister fra Det Jyske Musikkonservatorium om deres videre arbejde i musikkens verden.

Efter “Børn Spiller Klassisk”, der slutter ca. kl. 12.30, er alle musikanter, familie, venner og lærere velkomne til at overvære Unge spiller Klassisk, en musikkonkurrencen for unge mellem 13 og 25 år, der afvikles fra kl. 13 i Lille Sal i Musikhuset Aarhus. (Gratis, men billet er påkrævet.)

Børn Spiller Klassisk afholdes og arrangeres af Aarhus Musikskole i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium.

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events