Aarhus Kammermusikfestival: Episke Øjeblikke: En Musikalsk Genfødsel

Tre forrygende dage i kammermusikkens tegn

Ved festivalens ’Episke-Øjeblikke’-koncerter præsenteres publikum for enestående musik, der taler lige til hjertet.
Ved denne åbningskoncert er der særligt fokus på den nye verden, som corona-pandemien har efterladt os i.

Rebecca Clarkes ’Morpheus’ – drømmenes gud – repræsenterer den dybe dvale, vi alle har befundet os i under nedlukningen af Danmark.

Kelly-Marie Murphys ’Give Me Phoenix Wings to Fly’ afbilleder derimod – med historien om fugl Fønix, der genopstår af sin egen aske – den længe ventede genåbning af samfundet. Men der er stof til eftertanke, et emne Lil Lacy tager op i det spritnye værk ’Reflections’, som bliver uropført ved denne koncert.

I anden halvdel af koncerten mindes vi fortiden. Først Ernest Moeran, der i sin ’Fantasy Quartet’ tager os tilbage til ruinerne efter 2. verdenskrig, hvor verden på samme måde som i dag var varigt forandret. Herefter Mendelssohns sidste strygekvartet, dedikeret til hans søster Fanny, som døde kort forinden. Skæbnens ironi ville, at det blev Mendelssohns sidste værk – også han døde blot en måned efter.

Program

Rebecca Clarke: Morpheus, for bratsch og klaver (1917)
Musikere: Nicholas Swensen, Elias Holm

Kelly-Marie Murphy: Give Me Phoenix Wings to Fly, for klaver, violin og cello (1997)
Musikere: Dina Ivanova, Anna Egholm, Jonathan Swensen

Lil Lacy: ‘Reflections’ for klaver, violin, bratsch, cello og obo (uropførelse 2021)
Musikere: Violetta Khachikyan, Luiza Labouriau, Nicholas Swensen, Joasia Cieslak & Oliver Nordahl

PAUSE

Ernest Moeran: Fantasy Quartet, for obo, violin, bratsch og cello (1945)
Musikere: Oliver Nordahl, Luiza Labouriau, Nicholas Swensen, Joasia Cieslak

Felix Mendelssohn: Strygekvartet nr. 6, op. 80 (1847)
Musikere: Quatuor Arod

Aarhus Kammermusikfestival
Ved otte koncerter hen over weekenden præsenteres en bred vifte af klassisk kammermusik i forskellige koncertformater. Internationale topnavne spiller sammen med nogle af landets bedste, helt unge musikere. Festivalen arrangeres af en gruppe unge musikere i samarbejde med Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium.

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events